EnzymNews
Enzymerne, er som salten –
den lille ting, der gør den store forskel
Vælg din rådgiver med omhu
For det handler ikke om, hvem der har mest at sige – men hvem der får dig til at mærke mest
For en rådgiver kan enten løfte dig – eller fastholde dig. Skubbe dig frem – eller trække dig ind i gamle mønstre. Gøre dig fri – eller afhængig.
Det lyder dramatisk, men lad os være ærlige:
I en verden, hvor alle har noget at sige, hvor alle “rådgiver” om et eller andet, er det let at blive forført af titler, diplomer og flotte ord.
Men hvordan ved du, om det er en, du skal lytte til?
Fire tydelige tegn på, at du har fat i den rigtige rådgiver – og at du som leder eller nøgleperson bør tage stilling til dem, før du tager imod det næste “gode råd”.
1. De har gået vejen selv
Vi bliver nemt imponeret af CV’er. Men det koster ikke noget at kunne citere teorier.
Det, der for alvor gør forskellen, er evnen til at omsætte viden til handling – og erfaring til indsigt.
IQ – altså din intelligenskvotient – betyder faktisk kun omkring 7 % for dine resultater.
EQ – din følelsesmæssige intelligens – har større betydning: 38 %. Det er dine følelser, der styrer retningen.
Men det er AQ – din adaptive quotient – der for alvor afgør, hvordan du klarer dig. Med hele 55 % i betydning handler AQ om din evne til at tilpasse dig, trives og handle i mødet med forandringer, usikkerhed og nye udfordringer.
Du kan sige det sådan her:
AQ er kroppen.
Det er din evne til at handle. Og det er kroppen, der sidder med aktiemajoriteten i Dig A/S.
De rådgivere, der virkelig gør en forskel, har ikke kun “viden” – De har været i det. De har stået i regnen, lavet fejl, handlet sig igennem – og er blevet klogere på vejen.
Og netop derfor kan de ikke bare fortælle dig, hvad du skal gøre. De kan vise dig, hvordan du gør det.
2. De har vedholdenheden
De rådgivere, du skal lytte til, er ikke dem, der har haft mest succes.
Det er dem, der har lært mest af deres fejl.
De flasher ikke deres fejl – men de skjuler dem heller ikke. De står ved dem. De tror på idéen om at være “flawsome” – at fejl er fantastiske, når du lærer af dem.
Og det gør de. De lærer. De ændrer adfærd. De justerer kursen. For de ved, at lige rundt om næste hjørne kan svaret ligge – det, der gør hele forskellen.
Vil du vide, om din rådgiver er værd at lytte til?
Spørg dem: “Hvad er din største brøler?”
Og mærk, om de har modet til at vise dem.
En ærlig rådgiver kender sine egne faldgruber – og har gjort dem til næring. Det giver dybde. Det giver troværdighed. Det gør dem menneskelige – og samtidig uhyre skarpe.
3. De tør pisse dig af
De rigtige rådgivere ønsker ikke at være populære. De ønsker, at du rykker dig.
De stiller spørgsmål, der skærer ind til benet. Dem, der får dig til at sige:
“Det var faktisk et virkelig godt spørgsmål…” Og samtidig får dig til at mærke en lille modstand i kroppen.
Det er dér, det starter.
De gør det ikke for at provokere dig – men fordi de ved, at forandring kræver friktion. At du ikke rykker dig af at høre det, du allerede ved. Men af at møde det, du endnu ikke vil indrømme.
De her mennesker er rare. Menneskelige. Men de er ikke bange for dig.
Og de er heller ikke afhængige af din anerkendelse.
For de er ikke der for at blive elsket – de er der for at hjælpe dig med at blive mere dig.
4. De er ubias
Det lyder måske mærkeligt – men de bedste rådgivere er dem, der er ligeglade med, om du lykkes.
Ikke fordi de ikke vil dig det bedste. Men fordi de ved, at dit resultat aldrig må blive deres behov – eller styres af den laveste vibration: dine mangler.
De ved, at din egen bias ofte er den største hindring for forandring. For når du bliver alt for låst på et bestemt mål, ryger ærligheden. Så begynder du – ubevidst – kun at tage imod de svar, der bekræfter det, du allerede tror på.
Og de ved også, at egen bias er en konstant risiko. Enten er de nærværende i øjeblikket – eller styret af vaner.
Deres selvbevidsthed er ikke bare noget, de taler om. Det er et aktivt redskab, de bruger til at udfordre dine blindspots – dem, der står i vejen for det, du virkelig ønsker.
Resultat?
Du mister evnen til at gøre det bedre.
For intet nyt kan vokse i en jord, hvor der kun er plads til det gamle.
Den rigtige rådgiver skaber et rum, hvor du kan tænke nyt – uden at skulle have ret. Du mærker frihed. Du tager ansvar. Og for første gang i lang tid – føler du dig ikke styret. Du føler dig fri.
Den rigtige rådgiver giver dig ikke altid det, du beder om
En CEO bad engang om hjælp til at løse to store udfordringer i hans team: lavt salg og højt sygefravær.
“Så er der to ting vi ikke skal tale om,” sagde jeg. Han så forvirret ud.
“Du beder mig tale om det, der ikke virker – men det ved folk jo godt. De lukker bare ned. Hvis vi i stedet skaber en kultur, de faktisk har lyst til at være i, så vil jeg vædde med, at salget stiger og sygefraværet falder. Ikke fordi vi taler om det – men fordi vi handler anderledes.”
Og det gjorde det.
“Vi har allerede oplevet flere salgsrekorder på både uge- og månedsbasis i alle vores afdelinger. Vores sygefravær er det laveste nogensinde – kun en fjerdedel af det, vi tidligere har sammenlignet os med i branchen.”
Det handler ikke om de rigtige svar.
Det handler om at stille bedre spørgsmål – og vælge rådgivere, der tør gøre det samme.
Du behøver ikke elske dem, du tager imod råd fra.
Men du bør kunne mærke, at de vil dig – uden at ville noget med dig.
📩 Få næste artikel direkte i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær sikker på at få næste refleksion og perspektiv med.
👉 Tilmeld dig her nedenfor.
