Fra selvudvikling til samudvikling
Derfor virker selvudvikling ikke alene
Fra selvudvikling til samudvikling – fællesskabet er menneskets stærkeste udviklingsrum
Mennesker udvikler sig ikke alene.
Vi udvikler os i relationer.
Det lyder enkelt.
Men alligevel bygger størstedelen af vores måde at arbejde med udvikling på stadig på det modsatte.
Vi sender mennesker på faglige kurser.
Vi tilbyder coaching.
Vi arbejder med individuel performance.
Og det virker – til en vis grad.
Men hvis vi kigger ærligt på mange organisationer i dag, opstår der et paradoks:
Vi investerer mere end nogensinde i udvikling.
Og alligevel kæmper mange med mistrivsel, friktion og lav energi.
Ikke fordi mennesker ikke vil lykkes.
Men fordi udvikling ikke sker i isolation.
Den sker i fællesskabet.
Bevidsthed – første skridt
I den første artikel i denne serie skrev jeg om bevidsthed.
Om hvordan vores adfærd ofte styres af mønstre, vi ikke selv opdager.
Når vi kommer under pres, reagerer vi automatisk.
Vi forsøger at beskytte os selv.
Sikre vores position.
Få kontrol over situationen.
Det er helt menneskeligt.
Men uden bevidsthed opdager vi ikke, hvad der sker i os selv.
Og så begynder energien i organisationen at arbejde imod os.
I samtalen fødes kulturen
I den næste artikel kiggede vi på samtalen.
For kultur opstår ikke i strategier. Den opstår i samtaler. I måden vi møder hinanden på. I hvad vi tør sige. Og i hvad der bliver tavst. Når samtalen bliver utryg, sker der noget forudsigeligt.
Tavsheden vokser.
Spekulationerne tager over.
Og energien begynder at binde sig.
Det er ofte her organisationer begynder at mærke friktion.
Ikke fordi mennesker ikke vil samarbejde.
Men fordi relationerne ikke kan rumme det, der er svært.
Fra pres til puls
I sidste artikel beskrev jeg et skifte, som mange organisationer begynder at opdage.
Fra pres til puls.
Pres kan skabe resultater på kort sigt.
Men over tid indsnævrer pres vores tænkning.
Reducerer samarbejde.
Og binder energi i forsvar og positionering.
Når mennesker derimod oplever regulering og relationel tryghed, sker noget andet.
Energi frigøres.
Det er det, jeg kalder puls.
Ikke mindre performance.
Men bæredygtig kapacitet.
Fællesskabet – menneskets udviklingsrum
Men her kommer den afgørende pointe.
Puls opstår ikke alene.
Den opstår mellem mennesker.
Moderne neurovidenskab taler om noget, der kaldes co-regulation.
Vi regulerer hinandens nervesystemer.
Et blik.
En tone.
En samtale.
Alt dette påvirker vores oplevelse af tryghed.
Det er derfor relationer er så afgørende.
Ikke kun for trivsel.
Men for udvikling.
Når mennesker føler sig trygge nok til at være sig selv, sker noget interessant.
Så begynder fællesskabet ikke længere at være et sted, hvor vi tilpasser os.
Det bliver et sted, hvor vi udvikler os sammen.
Autonomi og fællesskab – den vigtige balance
Der ligger også et paradoks her.
Mennesket har to stærke behov.
At høre til.
Og at være sig selv.
Når balancen bryder sammen, opstår konflikter.
Fællesskab bliver afhængighed.
Autonomi bliver isolation.
Men når mennesker er regulerede, sker det modsatte.
Så kan vi være os selv i fællesskabet.
Og det er netop dér udviklingen accelererer.
Fra selvudvikling til samudvikling
Selvudvikling kan skabe indsigt.
Men det er i relationer, vi bliver forandret.
Det er i fællesskabet, vi:
- opdager vores mønstre
- spejler hinanden
- regulerer hinanden
- og udvikler os sammen
Organisationer er derfor ikke kun arbejdspladser.
De er udviklingsrum.
Eller måske endnu mere præcist:
træningsrum for menneskelig udvikling.
Når relationerne virker
Når relationerne fungerer, sker noget meget konkret i organisationer.
Beslutninger bliver lettere.
Samarbejde flyder bedre.
Innovation opstår hurtigere.
Energi begynder at arbejde med organisationen.
Det er her vi begynder at se det, vi kalder:
RoHE – Return on Human Energy.
Ikke fordi mennesker arbejder mere – Men fordi energien arbejder bedre.
Energien lyver aldrig
Vi kan formulere strategier.
Vi kan sætte KPI’er.
Men energien i en organisation afslører altid sandheden.
Den viser sig i møderne.
I tempoet.
I relationerne.
Adfærd afslører energien.
Derfor er en af de vigtigste discipliner i moderne organisationer ikke kun ledelse.
Det er relationsforståelse.
Den næste udvikling
Når vi begynder at forstå fællesskabet som et udviklingsrum, ændrer noget sig.
Organisationen bliver ikke bare et sted, hvor vi arbejder.
Den bliver et sted, hvor vi udvikler os sammen.
Og måske er det netop her fremtidens stærkeste organisationer adskiller sig.
Ikke på strategi.
Ikke på teknologi.
Men på kvaliteten af relationerne.
For når relationerne virker, sker der noget sjældent i organisationer:
Puls.
Kilde- og inspirationsliste
Amy Edmondson – Psychological Safety (tryghed som fundament for læring og relationer). Self-Determination Theory (Deci & Ryan) – autonomi, kompetence og tilhørsforhold som drivkraft. Matthew Lieberman – Social Brain (mennesket er biologisk designet til fællesskab). Stephen Porges – Polyvagal Theory (regulering af nervesystemet i relationer). Bruce Perry – relationer som forudsætning for udvikling og modning. Chris Argyris & Donald Schön – læring og udvikling opstår i samspil. Mikkel Severin – relationel intelligens og menneskelig forståelse i ledelse. Nyere organisations- og adfærdsforskning – trivsel, fællesskab og relationer som afgørende for performance og bæredygtig vækst
