Bevidsthed er jeres stærkeste vækstmotor

Vi er vant til at lede efter vækst i tal, strategier, systemer og strukturer. I processer, modeller og optimeringer – og det giver mening. Det er det, vi har lært

Lige nu lever vi i en verden, hvor bevidstheden er under pres. Systemer og strukturer er blevet styrende, og ubevidste reaktioner får lov til at forme både kulturer og beslutninger.Det bremser udviklingen. Og når udviklingen bremses, opstår der lammelse, utryghed og tavshed, som stopper enhver sund bevægelse.

Bevidsthed er ikke bare en tanke. Det er en levende bevægelse, der gør os i stand til at se, hvad der styrer os, også når vi ikke selv tror, vi bliver styret – Og først når vi kan se det, kan vi ændre det.

Bevidsthed er ikke det bløde alternativ til styring.
Det er forudsætningen for, at styring overhovedet giver mening.

Bevidsthed → frihed og trivsel, samt ansvar, handlekraft og vækst

Når vi begynder at se os selv som en del af motoren – ikke bare som dem, der betjener den – så skifter noget fundamentalt. Så handler vækst og udvikling ikke længere kun om at gøre mere rigtigt, men om at være mere bevidst.

1. Bevidsthed er første skridt – Det starter med opmærksomhed.
2.  Næste skridt er selvregulering – evnen til at mærke og perspektivere.
3. Herefter bliver det muligt at forandre. Til det bedre.

Kort sagt: handler det om at spotte mønstre, bryde dem og etablere noget nyt og mere bæredygtigt. Det kræver bevidsthed, ellers er du bevidstløs.

Så hvad er forskellen på bevidst og bevidstløs

Bevidsthed er modet og lysten til at være opmærksom på, hvad der sker i øjeblikket. Det er nysgerrigheden, der åbner og starter en stille erkendelse.

Bevidstløshed er, når mønstre og vaner styrer, og autorefleksen overtager. Når vi bliver statister i vores eget liv – eller i andres.

Vi er alle fra tid til anden styret af autoreflekser, og det er ikke problemet. For når vi opdager dem, kan vi ændre dem. Problemet opstår, når vi ikke opdager dem. For så fortsætter vi bare, uanset hvad resultatet er.

Så stil dig selv spørgsmålet:
Hvad vælger du nu – bevidsthed eller bevidstløshed?

BsBB – Bevidsthed skaber bedre bundlinje.
KOBA koster big time.

Vi mennesker har nogle grundlæggende behov. Det er ikke nice to have, det er must have. Og vi er faktisk villige til at gå ekstremt langt for at få dem dækket. Men når de er dækket i vores indre, er det også det, vi giver til verden. Det er dér, værditilvæksten opstår.

Behovshjulet er en beskrivelse af os mennesker i vores kerne. Du vil med garanti kunne genkende dig selv og måske se elementer fra persontype profiler, der er præferencer for vores adfærd. Men dette går dybere. Det viser, hvad der driver og styrer os.

• Profiler viser, hvordan vi bevæger os.
• Behov viser, hvorfor vi overhovedet bevæger os. 

At det er formet som et hjul, handler om, at vi mennesker altid er i bevægelse. Enten flyder vi frit, eller også bremses vi. Enten udvikler vi os indefra, eller også afvikler vi os selv og forsøger at kompensere udefra. Det er forskellen på at være human being og human doing.

Kernen i hjulet er navet, som er udvikling. Vi mennesker vil altid udvikle os. Vi søger altid at gøre det nemmere eller bedre for os selv. 

Nogle gange bliver den udvikling bare en afvikling af os selv. Det er KOBA. Her kvæler vi os selv og livet i jagten på det, vi har mistet.

De fire grundlæggende behov er:

Tryghed, Anerkendelse, Frihed og Relationer. (se Figur)
Når de er dækket i vores indre, er det dét, vi giver til verden.

Dækket på hjulet er vores indflydelse på verden – og verdens indflydelse på os. Når vi står stærkt i vores kerne, har vi en blød og givende impact. Der er luft i dækket. Når vi slår hårdt, eller verden rammer os hårdt, er det fordi, vi er i underskud af luft. Under pres. Og presset rammer netop vores grundlæggende behov.

Mere kompliceret er det egentlig ikke.

Og nu får du lige et indblik i min verden, som også viser, hvordan de her mønstre kan se ud i praksis.

Jeg er vokset op i mistrivsel. Ikke fordi nogen ville mig det ondt, men fordi jeg lærte meget tidligt, at jeg ikke helt måtte være mig. Og når man ikke må være sig selv, bliver man utryg.

Når man bliver utryg, begynder man at bygge konstruktioner for at overleve.

Jeg byggede systemer og skabte strukturer. Jeg lærte at forklare og forsvare mig i et væk. Jeg søgte viden om, hvordan det hele hang sammen, for at være forberedt på det værste. Jeg blev pleaser. Klassens klovn. Rebellen, der gjorde oprør. Alt sammen forsøg på at få det, jeg indadtil havde mistet. Alt sammen overlevelse.

Når jeg mister anerkendelsen af mig selv, begynder jeg at søge opmærksomhed.
Når jeg mister friheden til at være mig, begynder jeg at søge validering.
Og i det øjeblik blev jeg usikker på mig selv. Utryg. Det skabte en næsten OCD-lignende adfærd, hvor kontrol blev min tryghed.
Og i frygten for at blive sat udenfor blev jeg pleaser. Et menneske, der levede i afhængighed.

Det var mit Crazy Eight.
Har du også et Crazy Eight?

Der er masser af bevægelse i Crazy Eight, men ingen hvile. Du er konstant udenfor dig selv. Det er fight og flight i moderne forklædning. Og det er stress over tid.

Vi sidder fast i det, jeg kalder det moderne hamsterhjul.
Vi skal gøre noget for at være noget.

Kort sagt: Når vi mennesker mister forbindelsen til os selv, mistrives vi. Og så går vi på jagt efter det tabte. Det skaber stress, angst og kan i sidste ende ende i depression.

Genkend det uhensigtsmæssige gennem KOBA?

K: Når vi mister vores indre tryghed, bliver det til kontrol og krav om sikkerhed.
O: Når vi mister anerkendelse, bliver det til jagt på opmærksomhed og signifikans.
B: Når vi mister friheden til at være os selv, søger vi berettigelse og validering.
A: Når relationen er i fare, søger vi afhængighed gennem tvivl og splittelse.

Her bliver de uopfyldte behov til krav til omverdenen. Den skal give os det, vi mangler. Og ja, vi kan få det. Men kun kortvarigt. Så bliver det et mønster. Et mønster, vi holder op med at stille spørgsmål til, fordi det virker lige nu. Og når effekten aftager, gør vi det igen. Nu er vi bevidstløse.

Modgiften er bevidsthed.
At opdage mønsteret.
For det er her, rejsen begynder mod den forandring, vi oprigtigt ønsker.

Great Eight er det modsatte af Crazy Eight.
Her løber vi ikke rundt som hovedløse høns.
Her er der retning. Og kontakt.

Great Eight er ikke perfektion – Det er kontakt.
Kontakt mellem hoved, hjerte og krop.
At være bevidst om dine tanker, følelser og din adfærd i øjeblikket.

Den bevidsthed gør selvregulering mulig.
Det er dér, vi vælger.

Du kender det garanteret:
Når dine følelser stikker af med dig, og du holder den tale, du fortryder mest i dit liv.

Med bevidsthed kan jeg tage ansvaret hjem. Regulere mig selv og min energi. Og det gør det nemmere at gøre det, jeg virkelig ønsker. Ikke KOBA. Men at give.

Ansvar er ikke det, der binder mig.
Det er det, der sætter mig fri.

For jo mere ansvar jeg tager for mine tanker, mine følelser, mine reaktioner og mine behov, jo mindre er jeg styret af dem. Og jo friere bliver jeg – og verden omkring mig.

Bevidsthed er skiftet fra teori til energi.
Viden kan give os overblik, sprog og forståelse.
Men visdom giver os bevægelse.

Bevidsthed styrker tilliden til mig selv.
Og tillid til mig selv skaber tryghed i relationen.

• Når jeg er tryg i mig, behøver jeg ikke kontrollere dig.
• Når jeg anerkender mig selv, kan jeg anerkende dig.
• Når jeg er fri i mig, giver jeg dig frihed.
• Når jeg er forbundet med mig selv, kan jeg være forbundet med dig.

Bevidsthed er ikke en individuel luksus.
Det er en fælles praksis og vores fælles nervesystem.

For det hjælper ikke, at én er bevidst, hvis resten er styret.
Og det hjælper ikke, at en leder er bevidst, hvis kulturen er ubevidst.

Bevidsthed er den holdsport, hvor alle vinder.

Når vi taler åbent.
Når vi tør være ærlige.
Når vi tør opdage os selv sammen.

Så bliver fællesskabet ikke et sted, vi overlever.
Det bliver et sted, vi vokser.

Det er den sunde rejse.
Den sunde udvikling.

Den, der giver et højere og bedre afkast, ikke fordi vi presser mere, men fordi trivsel skaber væksten.

PS. Næste artikel handler om dialog. Ikke som teknik. Men som det sted, hvor vores bevidsthed bliver synlig.

For i samtalen kan vi enten mødes… eller styre. Og forskellen afgør, om vi skaber vækst – eller gentager det, der allerede dræner os.

Kilder & inspiration

Denne artikel bygger på både praksiserfaring og veldokumenteret viden om trivsel, bevidsthed, relationer og performance:

I klassisk ROI-logik leder vi efter 10–20 % forbedringer.Når vi arbejder med bevidsthed, arbejder vi med 300–800 % samlet effekt, fordi vi påvirker hele systemet: trivsel, relationer, beslutningskvalitet, produktivitet og innovation – på én gang.

Kilder & inspiration: Rikke Østergaard (Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben),Mikkel Severin (Mennesket først),Amy Edmondson (Harvard – Psykologisk tryghed),Implement & Center for Ledelse (dansk praksis), Deci & Ryan – Self-Determination Theory, Maslow & humanistisk psykologi og meget mere.

Vil du være sikker på at få den næste artikel?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så lander næste skarpe vinkel, nye perspektiver og konkrete greb direkte i din indbakke.